2. januar havde vi længe planlagt at tage til Uyuni fra Sucre i projektets bil. Vi skulle på en flerdages tur i en lejet 4-hjulstrækker, med chauffør og kok.

Vi stod glade og tilfredse op tidlig om morgenen, for at komme tidligt af sted. Desværre, som altid, gik noget galt. Denne gang var vores punkteringsfrie dæk punkteret. Det var ingen bøn; på med arbejdshandskerne og skifte dæk. Imidlertid var vores donkraft (jekk) i en miserabel tilstand, og den kunne slet ikke løfte bilen højt nok op. Ved hjælp af et par spækbrætter (skjaerebrett) fra køkkenet, gik det dog til sidst, efter meget blod, sved og tårer. Da hjulet var skiftet, kørte Ole Henrik ud for at få reservehjulet lappet. Det var dog håbløst at finde et sted der havde åbent, da 2. nytårsdag er helligdag og festdag (som halvdelen af årets dage i Bolivia). Se billede nr. 1 og 2.

Vejen fra Sucre til Uyuni er af variabel kvalitet, men er utrolig flot. Efter ca. 9 timer kom vi frem, uden flere problemer. Næste dag skulle vi på en 3-dages tur til saltørkenen og nationalparken udenfor Uyuni.

Første stop på turen var på den meget specielle togkirkegård udenfor Uyuni, hvor et titals gamle damplokomotiver står og ruster. Se billede nr. 3.

Så kom vi ud i selve saltørkenen en kort tid, for der var vand over store dele af ørkenen, og chaufføren var ikke indstillet på at ødelægge sin bil. Når solen skinner i saltvandet, giver det et fantastisk farvespil. Der bliver udvundet salt til eksportformål. Inden saltet kan sælges, pålægger boliviansk lov sælgeren at jodere saltet. Saltet bliver samlet sammen, hvorefter det transporteres til en nærliggende landsby, hvor joderingen sker. Se billede nr. 4 og 5.

Ude I saltørkenen er der bygget et hotel af saltblokke; et såkaldt salthotel. Her må der imidlertid ikke bo mennesker uden særlig tilladelse fra bolivianske myndigheder. Vi stoppet op, og fik os en kop coca-te. Se billede nr. 6.

Der var mange laguner på vejen, og ved mange af dem levede der de typiske lyserøde (rosa) flamingoer. Se billede nr. 9.

Hver laguna havde sit karakteristiske udseende, dannet af forskellige typer alger og mineralsammensætninger. For eksempel så vi Laguna Blanca (den hvide lagune), og den endnu mere spektakulære Laguna Colorada (den røde lagune). Se billede nr. 10.

På dag nr. 3 tog vi af sted kl. 05.00 om morgenen, mens det stadigvæk var mørkt. Vi så en rigtig flot solopgang ved geyserne. Der var kogende mudder og dampende geysere så langt øjet kunne se. Man troede næsten man var på Island. Se billede nr. 11.

Ca. kl. 07.00 om morgenen kom vi frem til de varme kilder, med vand der holdt ca. 35-40 grader celsius. Ole Henrik og Tue var hurtige til at smide (kaste) tøjet, selvom lufttemperaturen var omkring 5 grader. Resten af gruppen kom efterhånden også med i vandet. Se billede nr. 12.

Ole Henrik og Rie havde set meget frem til gensynet med Laguna Verde (den grønne lagune), som de også besøgte i 2002. Synet var som sidst spektakulært. Se billede nr. 13 og 14, og nyd!

på vej hjem til Uyuni stoppet vi op for at spise frokost, et sted der var fuld af lamaer. Christian gik amok med kameraet, og kom meget tæt på en lille babylama. Se billede nr. 15.

Da vi kom frem til Uyuni igen, var Rie og Ole Henrik begge meget syge, med diare, opkastninger og feber, næsten 40° C. Afrejsen videre mod La Paz blev derfor udskudt (utsatt) en dag.